Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Teknologiforståelse i Gentofte

Teknologiforståelse er på flere måder omdrejningspunktet i Udskolingshuset. Først og fremmest ligger det implicit i husets formål - nemlig at skabe motiverede elever klar til en digital fremtid. Vi mener, at de digitale teknologier med den rette didaktiske tilgang, hvor eleverne oplever at de udforsker, skaber og leger, både vil motiverer dem til at lære mere, og samtidigt klæder dem på den teknologiske tidsalder vi befinder os i, og som vil dominere fremtiden.

Teknologiforståelse - et fælles sprog vi alle skal lære.

Vi har historisk i kommunen haft forskellige indsatser og projekter med fokus på at inddrage teknologi i undervisningen. Med Fremtidens Udskoling er der dog skabt et behov for en mere fællesrettet tilgang til teknologiforståelse. Fra 2018 - 2021 deltog 46 skoler rundt omkring i landet i forsøgsfaget Teknologiforståelse. Til faget blev udviklet et faghæfte indeholdende både Fælles Mål, læseplan og vejledning (læs mere om forsøgsfaget her). Indholdet i faghæftet stemmer overens med vores formål, og giver os netop mulighed for at tale samme sprog omkring teknologiforståelse - når vi altså har lært det. Det kræver et kompetenceløft.

Kompetenceløft i teknologiforståelseOle Sejer Iversen

I august 2021 kickstartede vi et ambitiøst kompetenceløft i teknologiforståelse med et oplæg af Professor Ole Sejer Iversen.  
Med afsæt i "Digital Myndiggørelse" forklarede Iversen foran samtlige af kommunens 13 folkeskolers "tek-ambassadører", udskolingslærere samt ledelser, hvorfor det er vigtigt, at vi i skolen beskæftiger os med teknologiforståelse.

Tek-ambassadører og ledelse

For at lære den nye faglighed teknologiforståelse at kende har vi fået hjælp af Københavns Professionshøjskole, FCL samt EDU-C. Det er deres opgave at undervise skolernes tek-ambasaadører fra både udskoling og indskoling/mellemtrin i hvad den nye faglighed består af og dernæst i, hvordan teknologiforståelse ser ud i praksis. Det udmynter sig i rigtig mange kurser fordelt på hele skoleåret 21/22.  

Skolernes ledelse var også på et indledende kursus i teknologiforståelse hos Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole. Her fik de prøvet på egen krop hvad skolernes tek-ambassadører skulle igang med resten af skoleåret. Det gav samtidigt ledelsen et vigtig indblik i hvilke ressourcer der er behov for på skolen, når de løbende skal kapacitetsopbygge med de nye kræfter, som vi skaber lokalt med dette kompetenceløft.

Hver skole har dermed et "tek-team" bestående af ledelse og uddannet personale fra både indskoling, mellemtrin og udskoling.